Fredag den 8. november har du sammen med Sustainovation mulighed for at besøge Realdania Bygs projekt; Mini CO2 husene, i Nyborg.
Under vores åbningsseminar den 20. juni 2013 havde vi besøg af Jørgen Søndermark fra Realdania Byg, som fortalte om deres meget spændende projekt; Mini CO2 husene som opføres i løbet af 2013 og 2014. Projektet består af seks nye enfamiliehuse i Nyborg, som hver på sin måde skal vise, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse C02-udledningen i forskellige faser af en bygnings levetid. Husene hedder MiniCO2 Husene og er alle omkring 140 kvadratmeter store. De opføres indenfor en almindelig økonomi, så de kan sælges til helt almindelige familier, når området er fuldt udbygget, og projektet er afsluttet.
Det Foranderlige Hus, Kvotehuset og Det Vedligeholdelsesfri Hus er færdige og bliver indviet i forbindelse med dette arrangement, hvor arkitekterne på hvert projekt vil være til stede, og fortælle om de enkelte huse.
Se mere på: bit.ly/minico2
Der er fælles transport i bus fra Vrå til Nyborg med opsamling under vejs ved henholdsvis Aalborg og Århus. Se nedenstående gældende plan:
08.40: Afgang fra Vrå – Pendler P-pladsen ved afkørsel 5, Vrejlev Klostervej
09.15: Afgang fra Aalborg – Pendler P-pladsen ved afkørsel 26, Th. Sauers Vej
10.45: Afgang fra Århus – Pendler P-pladsen ved afkørsel 46, Viborgvej, Århus Nord
13.00: Ankomst Nyborg
15.00: Afgang Nyborg
17.15: Ankomst til Århus – Pendler P-pladsen ved afkørsel 46, Viborgvej, Århus Nord
18.45: Ankomst til Aalborg – Pendler P-pladsen ved afkørsel 26, Th. Sauers Vej
19.20: Ankomst til Vrå – Pendler P-pladsen ved afkørsel 5, Vrejlev Klostervej
Under turen vil der være fuld forplejning i form af rundstykker, sandwich, kage og drikkevarer.
Tilmelding foretages senest d. 30. oktober 2013 – via dette link: https://docs.google.com/forms/d/12b53Ep5qPqozgD6k0RrTVA6UpWiL5DpZWKITytjNk-4/viewform
Hvis du ikke allerede er medlem af Sustainovation, sker det samtidig, således vi i fremtiden kan holde dig orienteret om vores arrangementer. Medlemskabet er gratis, og evt. udmeldelse kan ske til tsl@ucn.dk
Der er til dette arrangement et begrænset deltagerantal på 50 deltagere. Tilmeldingen lukker når dette antal er nået. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet. Der er desuden et deltagergebyr på 600 kr. Tilmeldingen er bindende og gebyret kan ikke refunderes.