Bæredygtigt byggeri favner bredden af de faktorer der har indflydelse på tilblivelsen af en bygning. Faktorer, som ikke alene vedrører energiforbrug men ligeledes CO2, materialer (herunder typer og omfang), totaløkonomi, indeklimakvalitet, sociale aspekter, anvendelsesmuligheder og mange flere. Det er i sagens natur ikke omkostningsfrit at bearbejde og anvende virkemidler, der strækker sig ud over bygningsreglementets standarder. Eller hvad?
Ser man isoleret på omkostningerne til planlægningen og opførelsen, vil man med al sandsynlighed opleve forøgede omkostninger. Inkluderer man derimod hele bygningens levetid i beregningen, vil man opleve et helt andet regnestykke. Ikke blot fordi man ser på den besparelse, der findes over tid ved at bygge energieffektivt. Men ligeledes på de heraf afledte kvaliteter, der med al sandsynlighed vil have indflydelse på projektets værdi i fremtiden.
UCN’s forsknings- og udviklingsprojekt ”Energieffektivisering af byggeriet” bearbejder netop de værdimæssige muligheder, der findes i energieffektiviseret byggeri. I spireprojektet ses der ikke isoleret på energibesparelser, men samtidig også på at udvide vurderingen og opgradere byggeriet til bæredygtigt byggeri. Et af de overordnede mål er at belyse, om bæredygtigt byggeri betaler sig!
Projektet orienterer sig omkring fire delprojekter, der hver især repræsenterer væsentlige faktorer i arbejdet mod det energieffektive byggeri.
Et af delprojekterne omhandler, hvorledes man gennem digitalisering af byggeprocessen (BIM-processen) og kombination af digitale værktøjer, sikrer den energimæssige kvalitet, som tilstræbes i et givent byggeprojekt. Det er i dag i branchen offentligt kendt, at man opnår en procesoptimering ved at arbejde med BIM (Building Information Modeling). Det alt overvejende mål i BIM er at integrere flest mulige arbejdsgange i én fil, modellen. Således forventes det ligeledes, at kunne give yderligere udbytte at integrere nu- og fremtidens tilgængelige energiprojekterings- og procesværktøjer i modelarbejdet.
Det energieffektive byggeri har ikke alene en positiv indflydelsen på en bygnings energiforbrug, men ligeledes på indeklimaet i bygningen. Og dermed også direkte fysisk og psykisk indflydelse på de mennesker, som opholder sig i og bruger bygningen. Der findes et uafklaret potentiale i den arbejdsmæssige effektivisering, der formodes at opstå på arbejdspladser i et energieffektivt byggeri. Dette potentiale bearbejdes, og udgør også et delprojekt i Spire-projektet.
Driftsfasen er den fase hvor energiforbruget er højest, og er derfor af overvejende betydning. De erfaringer der kan generes ved at overvåge en bygning i drift, kan ikke alene anvendes til optimering af den enkelte bygnings forbrug, men ligeledes anvendes i fremtidige projekter til benchmarking. Delområdet omhandler derfor at bearbejde de muligheder, der ligger i at bearbejde målrettet kvalitativ og kvantitativ dataindsamlingen, med det mål aktivt at nedbringe energiforbruget
Endeligt bearbejdes emnet energirenovering i et delprojekt. Der findes store potentielle energibesparelser og dermed en økonomisk gevinst i at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. I landområderne forventes energirenoveringerne at have en yderligere gevinst i form af styrket social bæredygtighed og forbedret overlevelsesevne for landsbyen. Fokus på energirenoveringen som middel og dialogemne for at styrke landsbysamfundet er en del af et større projekt, som er iværksat af Frederikshavns kommune i samarbejde med Smart City.
Delprojekterne kan isoleret set stå alene. Men de individuelle afhængigheder i emnerne skaber den synergieffekt, der efterspørges på emnet i byggebranchen. Tilsammen skaber de fire delemner den helhed, som naturligt favner hovedemnet ”energieffektivisering af byggeriet”.