Mød “Byens Netværk” og se Troldtekt fabrikken i Troldhede, Videbæk.
Sustainovation netværket er inviteret med til at deltage i “Byens Netværk” arrangement hos Troldtekt i Troldhede. Her er der rig mulighed for at skabe relationer på tværs af de to erhvervsnetværk og ikke mindst få et indblik i Troldtekt produktionen.
Om Troldtekt
Troldtekt A/S blev grundlagt i 1855 og har siden 1935 designet, udviklet og produceret Troldtekt akustikplader af naturmaterialerne træ og cement. Akustikpladerne fremstilles på Troldtekts fabrik i Troldhede af lokale råvarer og under moderne, miljøskånsomme forhold. Troldtekt akustikløsninger er blandt de foretrukne til at skabe god akustik i arkitekturen. Troldtekt anvendes som loft- og vægbeklædning i kontor, erhverv, skoler, institutioner, kultursteder, sportscentre, svømmehaller og private boliger.
Troldtekts vision er at være trendsætter inden for intelligente akustikløsninger med bæredygtigt indeklima som ledestjerne. Derfor udvikler Troldtekt løbende nye produkter i tæt samarbejde med fagspecialister, arkitekter og andre byggerådgivere, Den nyudviklede akustikplade Troldtekt wave har modtaget flere internationale designpriser, herunder Green Product Award og German Design Award. Hele serien af Troldtekt træbeton-produkter har opnået Cradle to Cradle-certificering i kategorien sølv. Det svarer til 92 procent af Troldtekts produktion. Troldtekt modtog i 2014 CSR Strategy Prize ved CSR Fondens CSR Awards for det forretningsstrategiske arbejde med Cradle to Cradle og i 2016 modtog Troldtekt Byggeriets Klimapris.
Om Byens Netværk
Byens Netværk er et tværfagligt netværk, der ønsker at være med til at præge udviklingen af byggebranchen og vores byer. Vi giver dig mulighed for at deltage i den dialog, som er med til at styrke branchen og byudviklingen, og som er vigtig for inspiration og forståelse af hinandens problemstilling, hvad enten du er arkitekt, advokat, kunstner eller håndværker. Vi stiller faciliteterne til rådighed i form af netværksarrangementer, debatarrangementer, studieture mm. Byens Netværk er en forening fra 1995. Vi beskæftiger os med byens udvikling.
Vi blev født under Byfornyelsen af København og hed tidligere Center for Byrenovering. I 2003 skiftede vi navn til Byens Netværk.
Byens Netværk vil som bygge- og ejendomsbranchens tværorganisatorisk forening være den bedste platform for en bred forståelse af og holdning til byens udvikling.
Vi vil medvirke til udvikling af idéer til gennemførelse af højere kvalitet.
Vi vil skabe dialog med mulighed for at give hinanden inspiration til at præge byens udvikling og dens mangfoldighed.
Byens Netværk skal gennem vores medlemmer og mange arrangementer, have fingeren på byens puls og trends.
Byens Netværk er medlemmernes forening. En forening hvor medlemmerne skal opleve, at der opbygges sociale og faglige relationer mellem mennesker, virksomheder og brancher.
En forening hvor man oplever en platform for virksomhedernes egen profilering og derigennem får en øget synlighed og pr for virksomheden.
Byens Netværk har i dag 300 virksomhedsmedlemmer med baggrund i hele branchen og er i stadig udvikling med mange spændende arrangementer som ”ud og se”-arrangementer, debatter, netværkscafé, studieture, flere velfungerende netværksgrupper og meget mere.
Kilde: www.byensnetvaerk.dk
Arrangementet afholdes den 1. juni 2016 fra kl. 11.30-16.00 hos Troldtekt, Østergade 37, Troldhede, 6920 Videbæk
PROGRAM
11:30 Velkomst med en kort præsentation af Troldtekt generelt og af produktionen samt virksomhedens arbejde med CSR og C2C v/Tina Kristensen, Marketing- og kommunikationschef
12:30 Frokost
13:15 Rundvisning på fabrikken
14:15 Pause/Kaffe
14:30 Præsentation af SUSTAINOVATION/Præsentation af Byens Netværk
14:50 Fagligt oplæg om bæredygtigt byggeri i Nordjylland v/ Dorte Hovaldt, Civilingeniør i Arkitektur, Indehaver Arkitektfirmaet Hovaldt Aps og Dorte Marie Frilund Grøn, Bygningskonstruktør, Programleder, UCN Forskning og Udvikling
15:20 Debat/dialog mellem de to netværk. Nordjylland – hvad gør man i forhold til bæredygtigt byggeri i København?
Seneste tilmelding torsdag d. 26. maj 2016
OBS! Der er mulighed for samkørsel – Angiv i din tilmelding hvor mange du har mulighed for at have med, samt fra hvilken by du kører fra. Dette vil, sammen med deltagerlisten, blive offentliggjort i mail fredag d. 27. maj. Herefter er det op til passagererne selv at aftale nærmere.