I samarbejde med AVV – Affaldsselskabet Vendsyssel Vest inviterer SUSTAINOVATION til netværksseminar, hvor vi sætter fokus på genbrug af materialer. Hør om hvilke materialer, der kan genbruges og hvordan samt hvordan rådgivere og entreprenører kan tænke genbrug ind i projekter. Få desuden en anden vinkel på genbrug via indretning med genbrugsmaterialer.
Arrangementet afholdes den 26. november 2015 fra kl. 14.00-17.00 i AVV’s lokaler på Mandøvej4, 9800 Hjørring.
PROGRAM
14.00 – 14.05 Velkomst og orientering
14.05 – 15.00 Rundvisning på AVV ved Henrik Riisgaard / Torben Nørgaard
15.00 – 15.20 ”Muligheder og økonomi ved genbrug” v. Henrik Riisgaard / Torben Nørgaard, AVV
15.20 – 15.50 Pause og networking
15.50 – 16.10 ”Genanvendelse i nedbrydningsfasen” v. Klavs Bo Kamp, Kingo Karlsen
16.10 – 16.40 ”Byggematerialer med sjæl og historie” v. Claus Juul Nielsen, Gamle Mursten
16.40 – 16.50 ”Indretning med genbrugsmaterialer – det æstetiske potentiale i genbrug v. Gitte Lacarriere, Lacarriere
16.50 – 17.00 Spørgsmål og afrunding
AVV indsamler og behandler affald fra borgere og virksomheder i Hjørring og Brønderslev Kommune. To af AVV’s vigtige målsætninger er at mindske miljøbelastningen ved affaldshåndteringen og at udnytte affaldets ressourcer ved genanvendelse og forbrænding. Alle AVVs anlæg er miljøcertificerede og det er hermed sikret al affaldshåndtering foregår med størst mulig hensyntagen til miljø og gode arbejdsforhold. AVV fokuserer på ’genanvendelse med omtanke’ og mener, at der skal være både miljømæssige og økonomiske fordele ved genanvendelsen.